Stentøj og sære dyr

 

 

 

 

 

Mærkværdig keramik
- kik indenfor !

Lidt om mig og keramikken

Jeg er uddannet som arkitekt men har igennem mange år ved siden af arkitektfaget  brugt mine kreative evner på mange forskellige områder.

Som keramiker er jeg absolut autodidakt. Jeg har i flere perioder været optaget af keramikkens mange muligheder.

De seneste år har jeg haft mulighed for at fordybe mig i keramikkens forunderlige verden. Det er fantastisk morsomt - og jeg nyder det enormt!

Keramiske brugsgenstande optager mig især.
Et krus eller en kande behøver ikke nødvendigvis KUN at være krus eller kande, når de samtidig kan være morsomme fugle eller fabeldyr.
En hank kan have mange forunderlige udformninger og forlene en skål med et helt unikt udtryk og indhold ...

Alting skal dog ikke nødvendigvis have et formål eller en brugsværdi - sære ting og smukke former er med til at gøre livet endnu smukkere og en hel del sjovere.

Hus og have fyldes  - gradvist, men sikkert - med sære dyr og underlige væsner. Heldigvis er der mange, der i gennem tiden har hjulpet med at få tyndet lidt ud i de voksende "bjerge" af keramik.

Hvis du kommer forbi Jelling, er du meget velkommen til at kigge indenfor!
Det vil være bedst at kontakte mig inden, så du er sikker på, at jeg er hjemme.
Min mailadresse er dorthe@risak-keramik.dk -
mit telefonnummer  22 91 54 24.

Med mange venlige hilsner og på glad gensyn!
Dorthe Risak